Her kan du finde vejen til podcastens

Vidnesbyrd


Vi vil løbende holde hjemmesiden opdateret med de nyeste vidnesbyrd, fra vores rejse rundt i Danmark, hvor vi møder ganske almindelige mennesker der har haft et møde med Jesus Kristus. 

"Lad dem høre der har øre, til at høre hvad ånden har at sige".

Vi er en del af

Kristi legeme

#2 - Martin Immanuel fik synet igen efter et langt liv i mørket

Vi kan med glæde præsentere Martin Immanuel’s vidnesbyrd, hvor han fortæller om at vokse op med søvnbesvær og mærkværdige lyde i sit barndomshjem. Om at blive forbandet af en clairvoyant, og om at miste synet på grund af psykofarmaka.

Heldigvis havde Gud sået sit ord i ham, fra han var lille. Martin’s livshistorie bekræfter at Biblen taler sandt, når der står skrevet: “Enhver der råber til Herren om hjælp, vil blive frelst” (Romerbrevet 10:13).

Lyt med, og hør hvordan Jesus sætter Martin fri af mørket og giver ham livet og synet tilbage.


#4 - Heidi Laugesen finder det evige liv efter et helbredsmirakel

Heidis vidnesbyrd handler om den store omvendelse. Om at være lige ved at miste livet, men at få det igen. Om at vende sig væk fra sin egen opfattelse af verden, og give sig helt hen til Gud. Om at ændre holdning til sårbare emner, som abort og barnedåb.

“For whoever desires to save his life will lose it, but whoever loses his life for My sake will save it.”

‭‭Luke‬ ‭9‬:‭24‬ ‭NKJV‬‬

Lyt med på denne uges rejse hen til Jesus på korset.

#6 Rebekka Ehmsen bruger lovsang som sit våben

Rebekka vokser op med troen, og bliver kaldet til at få en mere personlig relation til Gud. Hun tager på en trosrejse til Australien, hvor det går mere og mere op for hende, at hun nu står ansigt til ansigt med sin tro, der sætter Gud hende på prøve for at styrke hendes sind. Hun lærer at følge hyrdens stemme, og frasige sig alle fjendens løgne.

Det går op for Rebekka at lovprisning af Herren Jesus Kristus, er vores fæstningsværk og angrebsvåben i den åndelige kamp vi kan stå i dagligt.

Rebekka får på rejsen den indsigt hvor vigtigt det er at lægge sin identitet helt ned ved korset.


#8 - Birgit Davino samler trådene fra sit liv med og uden Kristus

Birgit Davino voksede op i et voldeligt hjem på Christianshavn, og blev allerede i en meget ung alder afhængig af stoffer. Det ledte hende senere hen til Instanbul, hvor hun endte i fængsel på grund af opium. Da hun kom tilbage til Danmark blev hun gravid, og fødte sit første barn imens hun sad i fængsel.

For at prøve at finde sin identitet blev hun en del af New Age-bevægelsen, hvor hun praktiserede taoisme, qigong og energiarbejde og mange andre forskellige religioner og spirituelle praksisser.

Men at komme i kontakt med hendes følelser lykkedes ikke, så hun begyndte at eksperimentere med LSD, svampe og ecstasy. De psykedeliske stoffer fik hende til at forsvinde ind i en fantasiverden, men når hun kom ud igen, havde hun stadig de samme problemer i sit liv.

Kærligheden mødte hun en dag, da hun trådte ind i en kirke og blev bedt for. Helligånden overskyllede hende, og hun vidste at Gud havde rørt hende. Nu da hun havde mødt den sande Gud fik hun en stor lyst til at læse i Biblen, og en stærk relation til Ham.


#10 - Charlotte Kure forlader New Age og bliver bønnekriger

Charlottes barndomshjem var præget af megen snak om stjernetegn og andre new age aktiviteter. Dette afstedkom en voksende interesse for psykologi, og ledte Charlotte til psykoterapi-uddannelsen og dybere ind i New Age verdenen.

I jagten på den ultimative fred, var Charlotte Kure altid igang med nye kurser og uddannelser indenfor terapi, selvudvikling og numerologi. Men der var altid noget, der ikke stemte helt.

Øjnene for Gud blev for alvor åbnet under coronakrisen, og det blev tydeligt, at ondskaben findes. Charlotte kunne læse, at alt som sker i verden, blev profeteret i Biblen for 2000 år siden. Hør hele hendes fortælling i denne uges vidnesbyrd.

#12 - Gitte skal til at tage sit liv men giver det til Jesus.

Gitte løb tidligt ind i vanskeligheder, da hun blev mor som 17-årig, og fik en kæreste med et alkoholproblem. Problemet med alkohol smittede af på Gitte, og med tiden blev hun selv afhængig.

Den åndelige verden blev uhyggeligt levende for Gitte, da hun flyttede ind i et hjemsøgt hus. På mystisk vis fløj der porcelænsgenstande igennem huset, og skikkelser kravlede på væggene.

Heldigvis står Gud altid parat til at hjælpe. For da Gitte havde nået enden af mørkets blindgyde, åbnedes der en ny dør. Og den dag lyste korset op på himmelen over Bornholm. Hør hele historien i denne uges vidnesbyrd.

“Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.”

Johannesevangeliet 10:9

#14 - Bettina Tøfting vender tidligt Gud ryggen, men han kalder hende kærligt tilbage

Bettina begyndte tidligt i sit liv at tage afstand til Gud, da sorgen over tabet af sin bonusfarmor ramte hårdt. Hun begyndte at leve et oprørsk liv, og gjorde sine forsøg med stoffer, alkohol og skiftende kærester. Som årene skred frem, ledte

Gud blidt og kærligt Bettina tilbage ind i favnen på ham. Efter en rejse ind i det okkulte med yoga, alternativ healing og psykoterapien, hørte hun pludselig en stille stemme spørge: “Bettina, hvad tror du i virkeligheden på?” Med det spørgsmål vendte Gud hendes liv rundt.

Bettinas vidnesbyrd minder os om skriftstedet:“Som følge af den hændelse kom mange af de nye troende og fortalte åbent om de hemmelige ting, de før havde været involveret i, og en hel del kom med deres okkulte bøger, som så blev brændt på et stort bål. Man optegnede bøgernes værdi og fandt ud af, at det svarede til 50.000 sølvstykker. Som følge af Herrens magt fik budskabet flere og flere tilhængere.”(Apostlenes Gerninger 19:18-20)

#16 Helga Brolund trænger igennem mørket og ind i Guds lys

#18 - Anna bad kun for lindring, men Jesus tog alt på korset

Helgas vidnesbyrd viser virkelig hvordan Jesus kan sætte os fri. Fra at have dealet med selvskade, hashafhængighed og en diagnose som bi-polar, til at være en helt rask. Helga har begravet det gamle liv, og tjener nu Gud med hele sit hjerte og sind.

Lyt til hendes dybdegående vidnesbyrd om, hvordan hun blev ledt på afveje, men fandt hen i Jesu trygge favn. Om hvordan en bøn om udfrielse fik mørkt stof til at forsvinde ud af hendes fingre, og om hvordan Gud beskyttede hende igennem hendes liv.

Anna er så velsignet, at være vokset op i troen, men for os alle kommer der et punkt i vores liv, hvor vi skal finde vores egen personlige relation til Jesus Kristus.

Efter at have kæmpet med flere kroniske sygdomme hele sit liv, fik Anna sin helt egen oplevelse af Guds kraft en dag, da hun blev bedt for.

Jesus siger, at man kun behøver at have tro på størrelse med et sennepsfrø, for at kunne befale et bjerg at flytte sig (Matt 17:20-21). Det oplevede Anna sandheden i, da hun gennemlevede et helbredelsesmirakel på sin egen krop.

#3 - Finn møder Gud ansigt til ansigt

Jesus kalder og kalder, og planter små frø igennem Alexanders liv. Han går fra at være en rodløs udadreagerende dreng, men starter på en kristen efterskole. Han begynder gradvist at kunne se, at dem som tror på Jesus har noget han ikke har. I sine teenageår kommer Alexander i knibe, på grund af en ubetænksom drengestreg, der kan have store konsekvenser for hans liv.

Gud griber ind og åbenbarer for Alexander, at han er med ham og holder hånden over ham. Det vises tydeligt for Alexander under hans dåb, at den gamle Alexander er død, og at han er en ny skabning i Jesus Kristus.

“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”

2 Korinterbrev 5:17


Når Gud lægger en optagelse af et vidnesbyrd til rette. Det var det som skete med det her vidnesbyrd om Finn’s liv.

Først i afsnittet får i lige et vidnesbyrd på hvordan Gud tilrettelagde det at møde en af vores lyttere af podcasten, på hans dåbsdag og få optaget hans vidnesbyrd.

Finn søgte et kloster før årsskiftet i 2023, og der mødte han Jesus på en kirkebænk, efter et laaangt liv, med et stort overforbrug af alkohol og et stofmisbrug.

Her bliver Guds ord også levende:

“Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.” Matthæusevangeliet 7:7-8

Finn han søgte og han fandt svar.

Vi kan slet ikke få armene ned i begejstring for at alt det gode Gud gør i hans mægtighed, barmhjertighed og nåde vi oplever igennem troen på hans søn Jesus Kristus


#5 - Alexander Holt forlader verden og bliver evangelist

#7 - Birgitte overgiver alt til Gud og lever i sin rygsæk

Birgitte havde som barn en oplevelse af, at historierne i det gamle testamente talte til hende. Hun blev fascineret af de undere, som Gud viste sit folk.

Senere i livet kom Birgitte til at praktisere transcendental meditation, fordi hun i sit hjerte ønskede at bidrage til fred i verden. Men hun endte på afveje. I mødet med hendes børns far, forvandledes deres liv. De valgte at flyttede i telt og blev hjemløse, prøve at leve på en anden måde end mange andre gør.

Pludselig begyndte Birgitte at lægge mere mærke til en stille stemme, der talte til hende og vejledte hende.

Kort tid efter blev hun i retten frakendt at have forældremyndigheden over sine egne børn, og blev mindet om Guds ord fra Det Gamle Testamente. Hun blev ledt til en kristen kirke og fra det øjeblik forvandles hendes liv mere og mere. Hun lærte at vandre i fuld lydighed og overgivelse til Herrens vilje for hende og hendes børns liv.

#9 - Donny finder Sandheden og nåden efter et liv på afveje

Som barn oplevede Donny flere gange, at en stemme ledte ham på afveje. Den førte ham ind i flere livsfarlige situationer, og til sidst blev han lokket i en fælde. Han faldt baglæns ud over en harve med spidserne opad, men Jesus holdt hånden over Donny, og reddede ham på mærkværdig vis.

Gud prøvede virkelig at få hans opmærksom, især i kirken til hans konfirmation, da han pludselig begyndte at tale til ham. Egentlig var det kun for pengene og festen, men Gud havde en anden plan for Donny.

Da Donny er blevet voksen foregår der en heftig åndelig kamp for hans liv. Det onde og Jesus trækker ham i hver sin arm. Mens han nyder det 'gode liv' i Spanien med egen virksomhed og swimming pool, kommer der en skillevej. Han skal vælge imellem sit eget begær og ego, eller kærligheden. Lyt med, og hør hvordan Jesus vinder kampen om hans sjæl.


#11 - Sanne Skovgaard hører hyrdens stemme og vender hjem

Sanne voksede egentlig op med troende forældre og søndagsskole, men kunne ikke finde sit personlige forhold til Jesus. Religiøsiteten i kirken gav hende en følelse af skyld og skam, som ledte hende væk fra evangeliet.

Hendes nysgerrighed på omverdenen ledte hende videre til astrologi, og hun begyndte at gå til clairvoyante og healinger. I sin søgen efter smertelindring begyndte hun at praktisere reiki healing, men i virkeligheden gav det mere angst og uro i hendes liv.

En dag hører hun pludselig ordene fra sit indre øre: “Jeg er Vejen, Sandheden og Livet”. Det gav ikke mening for hende, så hun måtte slå det op på Google, og skriftstedet fra Johannesevangeliet dukkede op. Hør hvordan Gud hjælper Sanne hjem til det sande lys, i dennes uges podcast.

#13 - Poul Staarup dør på hospitalet men genopstår til et nyt liv

Poul Staarup er en af de få mennesker, der har set hvad der venter os, på den anden side i efterlivet. Som lastbilchauffør var han ude for en ulykke, der havde fatale konsekvenser. I en hospitalsseng forlod han pludselig sin krop, og fik en uventet oplevelse.

Det blev Pouls invitation til at søge mere af Gud, og snart begyndte Helligånden at sætte ham i brand. Hvem havde troet, at man kunne begynde at helbrede i Jesu navn, i en alder af 60.

#15 - Troels Moesgaard bliver General for Guds rige

Som 17-årig skulle Troels for første gang på bibelcamping. Men det var bestemt ikke med hans gode vilje, så familien måtte slæbe ham med. Det viste sig dog ikke at være så slemt, med lidt fodbold og nye kammerater.

Derfor vendte Troels lystigt tilbage til bibelcamping et par år senere, men denne gang havde Gud en helt anden plan for ham. Faktisk vendte den gamle Troels aldrig hjem igen. Han mødte Jesus og blev sat i brand af Helligåndens ild.

Den oplevelse vendte op og ned på hans liv, og Guds planer begyndte at udfolde sig. Lyt med i denne uges vidnesbyrd og bliv tanket op på visdom igennem Troels’ fascinerende historier. Tag plads i sædet, når soldaterhjemslederen folder sig ud!

#17 - Andreas S. Henriksen går fra lunken til i brand for Jesus

Som ung kristen, stod Andreas ofte bagerst i kirken og kiggede på sin telefon, når der blev prædiket. Han var præstesøn, men slet ikke interreseret i det der blev prædiket.

Indtil han en dag på Kolding gågade, oplevede flere mirakler, hvor mennesker blev helbredt fra smerter og sygdomme. Den dag blev gnisten der tændte Helligåndens ild i Andreas, og gjorde ham sulten på mere og mere af Guds storhed.

“Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst. Men den, som ikke tror, vil blive dømt. Og disse tegn skal følge dem, der tror: med fuldmagt fra mig skal de drive dæmoner ud, de skal tale med nye tunger, og hvis de kommer til at tage på slanger, vil der ikke ske dem noget. Skulle de drikke gift, vil det heller ikke skade dem. Og de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver helbredt.””

Markusevangeliet 16:16-18

#19 - Laura & Elias bliver ført sammen ved Guds suveræne indgriben

Denne uges vidnesbyrd er en smuk kærlighedshistorie mellem Laura og Elias, som kun Gud kan få æren for.

Deres veje krydsede på mærkværdigvis vis, netop som deres hjerter var klar til at modtage Guds ord. Når et frø falder i den gode jord, bærer det frugt i ens liv: “30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået” (Matt 13:23).

Lyt med og hør hvordan Gud gør underværker i vores liv, når vi beder om det, som er i overensstemmelse med Hans vilje.

#20 - Gitte skulle til at bryde sit ægteskab indtil Gud greb ind

Gittes rejse er præget af åbenhed og nysgerrighed, hvilket ledte hende ind i den spirituelle verden. Hun blev numerolog, og tog en masse andre uddannelser indenfor New Age.

Undervejs går det op for Gitte, at det var forkert at “gå ind og pille ved folks skæbne” på den måde. Mens hun er ved at distancerer sig fra sin ægtemand, begynder Gud at trække hende til sig.